Vores skove – For livet

Forstil dig, at de områder du beplanter, vil blive skov til evig tid.

Alle vores skove har en FSC eller PEFC certificering, der er din garanti for bæredygtig skovdrift. Vi fokusere på at plante på marginale landbrugsarealer, så vi samtidig kan opretholde en effektiv fødevareproduktion i Danmark.

ERHVERV

PRIVAT

Hvilke skove planter i?

Skovrejsningsmodeller

Vores skove

Skovsponsor.dk har 3 forskellige skovrejsningsmodeller, som du kan studere nærmere herunder. Alle skove drives bæredygtigt og bidrager effektivt til CO-optaget og biodiversitet.

Biodiversitetsskoven

I Biodiversitetsskoven er det primære fokus på udvikling af biodiversitet.
Op til 50% af skovens areal vil blive udviklet til ny lysåben natur (eng, hede, mose o.lign). Der vil blive genskabt vandhuller og andre vådområder i skoven. En væsentlig del af skoven vil blive etableret ved naturlig tilgroning, og resten ved plantning af ekstensive skovrejsningskulturer. Der vil kun blive anvendt danske hjemmehørende træarter, og halvdelen af skovens bevoksede areal skal på sigt udlægges som urørt skov.

Blandingsskoven

I Blandingsskoven sammensættes skoven, så der er balance mellem CO-optag og udvikling af biodiversitet. Skoven er en blandet løv- og nåleskov, og ca. 10% af arealet udvikles til lysåben natur. 25% af skovens areal tilplantes med danske hjemmehørende træarter. Skovens bevoksninger vil alle være blandingsbevoksninger. Der hvor der er egnede frøtræer, vil mindre dele af skoven blive etableret ved naturlig tilgroning. På lang sigt udvikles skoven til at have et vedvarende skovdække, og vil drives efter principperne for naturnær skovdrift.

Klimaplantagen

I Klimaplantagen er det primære fokus på maksimal optag og binding af CO. Hovedparten af arealet tilplantes med højtydende nåletræarter, som f.eks. douglasgran, grandis, lærk, sitkagran mv. Løvtræarter vil blive plantet i skovbryn, samt indgå i bestandsbevoksninger på lokaliteter, hvor vækstforholdene er gode. Der anvendes min. 3 forskellige træarter i selve skoven (excl. skovbryn), men ikke nødvendigvis i de enkelte bevoksninger i skoven.

Her planter vi træer

Vi planter dine sponsertræer på følgende område: 56°14’50.1”N 9°09’25.2°E. På nuværende tidspunkt har vi plantet 334.639 træer.

Effekten

Skovens effekt på klimaet

Træ er verdens mest klima- og miljøvenlige råstof, som giver store klimafordele:

Træet optager CO2 fra luften og vand fra jorden.

Træerne lagrer kulstoffet og frigiver ilt.

Træerne kan bruges som byggemateriale.

Træerne kan substituere fossile ressourcer.

Skovkvaliteter

Godkendte skove

For at dyrke skove i Danmark er man underlagt en række krav og pligter.

Skov forevigt med fredsskovspligt

Skovene pålægges fredsskovspligt. Dette sikrer, at der for evigt skal være skov på arealet. Der må gerne tyndes samt fældes i skoven, når træerne er modne hertil. Men når skoven fældes, skal skovejeren sikre, at skoven enten bliver gentilplantet eller forynger sig selv. Skovene forsikres mod stormfald og skovbrand, så de kan gentilplantes, hvis uheldet er ude.

Robuste skove med skovbryn

For at beskytte skovene mod vind m.m. omkranses de af ydre skovbryn. Træartsvalget i skovene tilpasses jordbunden og vækstvilkårene på den konkrete lokalitet. Der anvendes et varieret træartsvalg i både de enkelte bevoksninger og i skovene generelt. Dette reducerer risikoen for skader, i tilfælde af f.eks. storm eller insektangreb. Der anvendes træarter, der vurderes at kunne tilpasse sig de forventede fremtidige klimaændringer.

Aktiv skovdrift og plejning

Skovene plejes og drives aktivt, så de udvikler sig bedst muligt. Selv i en skov med fokus på biodiversitet kan pleje være nødvendig og gavnligt, for at sikre, at skoven udvikler sig mod det ønskede mål. I de dele, der ikke udlægges som urørt skov, kan skovejeren foretage hugst af træ, som kan blive til bæredygtige byggematerialer, med fortsat lagring af CO. Eller træet kan anvendes til at substituerer klimabelastende materialer, som cement, plast, kul og lignende.

Bæredygtig skovdrift med løbende tilsyn

Der udarbejdes en langsigtet plan for skovene, og de vil være under løbende tilsyn af skovkyndige. Skovene bliver omfattet af Skovloven, der grundlæggende sikrer, at skoven forvaltes og drives bæredygtigt. Den bæredygtige forvaltning dokumenteres endvidere ved, at skovene certificeres efter en anerkendt skovcertificeringsstandard (PEFC el. FSC).

Link: https://ign.ku.dk/ansatte/skov-natur-biomasse/?pure=da%2Fpublications%2Fkulstofbinding-ved-skovrejsning(60b51204-0521-4de1-ae3c-8cd6bcd6836d).html

Skovsponsor.dk arbejder med 3 forskellige skovrejsningsmodeller:

  • Biodiveristetsskoven
  • Blandingsskoven
  • Klimaplantagen

Modellerne fokusere med forskellig vægt på biodiversitet og CO optag. Modelleren optager fra 5-16 tons CO per hektar/år.
Link: Skovmodeller

Biodiversitet eller klima

I det enkelte skovprojekt kan det være vanskeligt at optimere både maksimal effekt på biodiversitet og maksimal binding af CO. Vi har derfor gjort det muligt at vælge mellem 3 skovmodeller, hvor I selv kan prioritere, hvad fokus skal være. Eller skabe jer et kombineret projekt, hvor de to målsætninger er balanceret.

Skovens faser

Faser i skoven de første 40 år

År

1-3

Plantning:

Etablering af bæredygtige skove kræver planlægning og hårdt arbejde. Det kræver meget mere, end bare at plante et træ. Skovens skal planlægges, og der skal vælges de rigtige træarter og træartsblandinger, som passer netop til stedet, hvor skoven skal etableres. Skovens sammensætning og bevoksninger skal designes, så skoven bliver en robust skov på lang sigt – og så der sikres plads til de formål, man har med skoven (træproduktion, natur, rekreation mv.). Når skoven er plantet, skal den plejes. Ukrudt skal fjernes, nogle gange skal der efterplantes, skoven skal tyndes og der skal løbende holdes tilsyn med, at den udvikler sig som ønsket.

Øvrige anlæg:

Etablering af f.eks. nye skovveje, nye søer, vandhuller, arealer med græs og blomster og insekthoteller.

Pleje:

De nye bevoksninger renholdes for ukrudt flere gange årligt – enten mekanisk eller ved sprøjtning. Skovfogeden holder løbende tilsyn med arealerne. Hvis mere end ca. 10% af de plantede træer går ud, pga. tørke el. lign. erstattes de med nye træer.

År

3-10

Pleje:

Skovfogeden holder løbende tilsyn med arealerne. Efter 3 år er træerne normalt i god vækst og kan klare sig mod ukrudt. Hvis der kommer uønsket opvækst af træer, der ikke ønskes på arealerne, ryddes disse med en kratrydder. Vildthegnet nedtages når træerne har groet sig over dyrenes bidehøjde. De åbne naturarealer plejes ved enten afgræsning eller mekanisk slåning.

År

10-20

Pleje:

Tilsyn og evt. løbende pleje af skovens bevoksninger forsættes som i tidligere år. Ammetræer fjernes eller tyndes – og der påbegyndes etablering af skovspor i bevoksningerne, som skal bruges ved de fremadrettede udtyndinger af bevoksningerne.

År

20-40

Pleje/Udtyndning:

Bevoksningerne udtyndes ca. hvert 5-10 år, afhængig af træarten på arealet. Ved udtynding fældes de dårligste træer, så der gives plads for de træer, der har den bedste udvikling – og som kan udvikle sig til fremtidige kvalitetstræprodukter. Træet fra de første udtyndinger hugges normalt til flis og afbrændes. Efterhånden som træerne blive større og får bedre kvalitet, kan mere og mere af træet anvendes til andre produkter: cellulosetræ til papir, træemballage og til sidst kvalitetstræ til byggeri.

Man kan ikke bare plante skove

Etablering af bæredygtige skove kræver planlægning og hårdt arbejde. Det kræver meget mere, end bare at plante et træ. Skoven skal planlægges, og der skal vælges de rigtige træarter og træartsblandinger, som passer netop til stedet, hvor skoven skal etableres. Skovens sammensætning og bevoksninger skal designes, så skoven bliver en robust skov på lang sigt – og så skal der sikres plads til de formål, man har med skoven (træproduktion, natur, rekreation mv.). Når skoven er plantet, skal den plejes. Ukrudt skal fjernes, nogle gange skal der efterplantes, skoven skal tyndes og der skal løbende holdes tilsyn med, at den udvikler sig som ønsket.

Skovene kun i Danmark

Vores sponsorers skove plantes i Danmark. Dette sikrer, at vi har de bedste muligheder for at følge processen med at få plantet skoven og sikre et løbende tilsyn. Der plantes kun på arealer, der er egnede og godkendte til skovrejsning. Med de nødvendige myndighedstilladelser, sikres det at de nye skove ikke er i konflikt med f.eks. landskabelige hensyn, naturværdier, fortidsminder mv.

Rådgivning

ForstValue har bistået Skovsponsor.dk med uvildig faglig rådgivning om CO optaget i skoven, samt andre skovfaglige emner. ForstValue er en selvstændig konsulentvirksomhed, med speciale i vurdering og udvikling af skove og naturejendomme.

Allan Bechsgaard

Forstkandidat (cand. silv) & Stifter af Forstvalue
allan@forstvalue.dk